Den 17. december 2008

Protokol om TDC-personalereduktioner i 2009

TDC og Dansk Metal blev i aftes enige om vilkår for personalereduktioner i 2009

Rammerne for, hvordan personalereduktionerne i TDC gennemføres til næste år, er nu på plads, efter TDC og Dansk Metal teleafdelingerne blev enige om processen og vilkårene.

- Jeg er meget glad for, at aftalen er kommet på plads. Den sikrer, at vi kan gennemføre den bedst mulige proces for både medarbejdere og TDC i løbet af 2009, siger Koncern HR-direktør Peer Schaumburg-Müller.

Protokollen er på de væsentlige områder identisk med den protokol, der blev benyttet i forbindelse med reduktionerne i sidste halvdel af 2008. Dog er der tale om en løbende proces henover hele året i forhold til de lokale behov og muligheder.

Protokollen betyder bl.a. fokus på frivillig fratræden og der ydes op til to måneders ekstra fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, som opsiges.

Endvidere tilbydes TDC Jobcenter og rådgivning til at finde nyt job uden for TDC i form af outplacement til alle berørte medarbejdere.

Dansk Metal teleafdelingerne vurdere protokollen således:

- Vi så naturligvis helst, at det ikke var nødvendigt at gennemføre så mange personalereduktioner, som der lægges op til. Omvendt er vi tilfredse med, at der er indgået en aftale, hvor man prøver at tage højde for de konsekvenser, reduktionerne får for medarbejderne, siger formand for Dansk Metal Tele Øst Leif Hartmann.

Han peger bl.a. på aftalen omkring personaleplanlægning, jobbank og der skal være fære vikarer, samt det målrettede arbejde om mulighed for frivillig fratrædelse.

Som det fremgik af TDC´s Medarbejderportal i går forventer TDC, at der skal indgås aftale om frivillig fratrædelse eller afskedigelse med ca. 6 pct. af medarbejderstaben i 2009. For Dansk Metals forhandlingsområde drejer det sig om ca. 400 fratrædelser. Herudover vil et antal ledige stillinger ikke blive genbesat.

TDC oplyser, at der for øjeblikkes forhandles med LTD og AC om en lignende aftale for processen omkring fratrædelser til næste år.

Læs Protokol af 16. december 2008 om TDC-personalreduktioner i 2009