Den 18. september 2009

Fagligt møde i TDC Installation

Revideret kl. 12:58

Der har i dag fredag den 18.9.2009 været afholdt et kortvarigt fagligt møde blandt ca. 36 teknikere i TDC (storanlægsgruppe) København. Årsagen til mødet skyldes aktivering af et 2 vejs GPS-System og en TDC udmelding om ændringer i morgenmødestrukturen.

Teknikerne har holdt møde mellem kl. ca.08:45 - 10:20 og deres tillidsrepræsentanter er blevet bedt om at  fremføre medlemmernes synspunkter på brugen af 2 vejs GPS og  evt. ændringer i mødestrukturenr på et Samarbjedsudvalgsmøde i TDC mandag 21.9.2009.

Medlemmerne forventer at de bliver orienteret efter samarbejdsudvalgsmødet.

Dansk Metal Tele Øst gør opmærksom på at faglige møder i arbejdstiden uden ledelsens godkendelse er overenskomststridige og vi opfordrer til at holde arbejdet normaliseret.