U D T A L E L S E


Odense den 14. november 2009

 

Tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal Teleafdelingerne, samlet i Odense Congress Center, til stiftende generalforsamling i Virksomhedsklubben TDC Installation, udtaler følgende:

Vi tager kraftig afstand fra at TDC, på et tidspunkt hvor der er offentliggjort et meget positivt kvartalsregnskab, har meldt ud om overtallighed i Installation i 2010 og at TDC ikke er villige til at fastholde medarbejderne i 2010, når der ifølge ledelser er brug for medarbejderne i 2011.

Set i lyset af udmeldingen om at der i 2010, i Installation er behov for personalereduktioner i størrelsesordenen 150-250 medarbejdere, opfordrer vi til at overtid begrænses til et minimum. Den overtid der optjenes, opfordrer vi til at afvikle som afspadsering i stedet for udbetaling.

Vi opfordrer ledelsen til straks at indgå i et konstruktivt samarbejde med Metal Teles repræsentanter i SU-systemet, om at fastholde HELE arbejdsstyrken, med de allerede kendte arbejdsopgaver som Metal Teles repræsentanter har forelagt for ledelsen.