Den 26. november 2009

TDC fusionerer med NTC

Bestyrelsen i TDC har underskrevet en fusionsplan med Nordic
Telephone Company ApS (NTC).  Det oplyser TDC torsdag eftermiddag i en fondsbørsmeddelelse


TDC oplyser at fusionen vil blive gennemført snarest muligt, med TDC som det fortsættende selskab. Fusionen vil være skattefri, og har ingen skattemæssige konsekvenser for de to involverede selskaber. Fusionen vil
have regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2009.

Baggrunden for fusionen er i følge TDC et ønske om at forenkle koncernstrukturen samt at optimere TDC's kapitalstruktur, skriver TDC.

Fusionen forventes vedtaget af bestyrelsen i TDC inden årets udgang.

NTC er et 100% ejet datterselskab af Nordic Telephone Company Holding ApS.

Ved fusionen modtager Nordic Telephone Company Holding ApS de aktier i TDC som forud for fusionen ejes af NTC. NTC har ingen andre væsentlige aktiver eller forpligtelser end beholdningen af TDC-aktier, og fusionen medfører således ikke en ændring i NTC-koncernens ejerandel i TDC.

Meddelesen om den planlagte fusion kommer dagen efter at TDC meddelte, at der er indgået en betinget aftale om at sælge sit schweiziske datterselskab Sunrise Communications SA sammen med Orange Communications SA, et datterselskab under France Telecom S.A.

Og mandag aften meddelte, TDC at de fem kapitalfonden bag NTC har oplyst, at NTC er igang med at kigge efter mulige købere til hele eller dele af aktieposten i TDC A/S.

Nu vil det så være NTC Holding aps. som kigger sig om efter mulige købere.


Hvem er NTC?

Det er fem store internationale investeringsfonde, der sammen har dannet selskabet Nordic Telephone Company ApS. De har alle erfaring med at investere i televirksomheder.

NTC er stiftet med det formål at købe TDC. De fem fonde bag NTC er:

  • Apax Partners Worldwide LLP
  • The Blackstone Group International Limited
  • Kohlberg Kravis Roberts & Co. L.P.
  • Permira Advisers KB
  • Providence Equity Partners Limited
 

Apax Partners Worldwide LLP
Apax Partners har hovedkontor i London og står for eller rådgiver fonde, som råder over 170 mia. kr. Apax Partners har indgående ekspertise inden for følgende sektorer:

  • telekommunikation
  • informationsteknologi
  • sundhed
  • medier
  • finansielle ydelser
  • detail/forbruger

Inden for hver af disse sektorer består Apax Partners af teams af specialister, som enten har arbejdet som ledende medarbejdere eller rådgivere inden for den pågældende sektor.
 

The Blackstone Group International Limited
Blackstone Group har hovedkontor i New York og har en af verdens største investeringspuljer, som er øremærket medie- og kommunikationssektoren. De er en af verdens mest erfarne investorer i telekommunikationssektoren og har fokus på trådløs kommunikation og fastnetkommunikation i Europa og i Nordamerika. Selskabet oprettede sin første private equity-fond i 1987 og har siden investeret over 175 mia. kr. i 126 transaktioner med en samlet transaktionsværdi på omkring 1.380 mia. kr..
 

Kohlberg Kravis Roberts & Co. L.P.
Kohlberg Kravis Roberts & Co. går efter langsigtede investeringer, hvor de samarbejder med ledelsen om at skabe vækst og stille virksomhederne stærkt i forhold til konkurrenterne. Selskabet har investeret omkring 164 mia. kr. i blandt andet telekommunikation.
 

Permira Advisers KB
Permira har omkring 164 mia. kr. at investere for. De har fokus på telekommunikation og teknologi, som de har investeret ca. en tredjedel af deres penge i. De har blandt andet investeret i det tyske selskab Debitel, som leverer tjenester inden for mobiltelefoni.
 

Providence Equity Partners Limited
Providence Equity Partners har specialiseret sig i at investere i medie-, kommunikations- og informationsselskaber. De forvalter mere end 100 mia. kr. Blandt andet har de investeret i to større europæiske kabel-tv-stationer, nemlig Kabel Deutschland i Tyskland og Casema i Holland.
 

Kilde: tdc.dk