Den 3. oktober 2017


Udpluk fra regeringens lovkatalog

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober tradtionen tro fremlagt sit lovkatalog overfor forventede lovinitiativer i folketingsåret 2017 og 2018. 

Nedenfor gengiver i et udpluk af lovinitiativer som kan have betydning for arbejdslivet for medlemmer i Dansk Metal Tele Øst.

Udpluk fra Beskæftigelsesministerens område:


Ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af reglerne om arbejdsmiljøcertifikater m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at styrke kontrol og kompetencer i forhold til ordningen med arbejdsmiljøcertifikater. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en styrket arbejdsmiljøcertificering mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra november 2016.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nye regler om fradrag i forbindelse med frivilligt ulønnet arbejde) (Nov I)

Forslaget har til formål at udvide muligheden for at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, det vil sige arbejde, der ville kunne udbydes som lønnet arbejde, fra 4 timer om ugen til 10-15 timer om ugen for henholdsvis modtagere af dagpenge, kompensation efter seniorjob og efterløn. Samtidig fritages ledighedsydelse og fleksydelse for fradrag. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra august 2017.

Ændring af lov om sygedagpenge (Permanentgørelse af ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende alvorlig sygdom) (Nov I)
Forslaget har til formål at permanentgøre den midlertidige ordning med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom, som udløber den 31. december 2017.

Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag (Nov I)

Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag således, at der i perioden fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018 kan ansøges om at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag tilbagebetalt skattefrit. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om flere år på arbejdsmarkedet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra juni 2017.


Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt evt. andre love (Nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at videreføre principperne i det nye dagpengesystem for lønmodtagere således, at dagpengesystemet for lønmodtagere og selvstændige i langt højere grad harmoniseres. Lovforslaget udmønter aftalen om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2017.

Ændring af ferieloven (Opfølgning på betænkning fra Ferielovsudvalget) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at sikre en enklere og mere moderne ferielov, der er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Lovforslaget er baseret på Ferielovsudvalgets betænkning fra august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie.

Ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af arbejdsgivers adgang til aktindsigt i sygedagpengesager) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for arbejdsgiveres aktindsigt i sygedagpengesager således, at arbejdsgiveres adgang til ikke-relevante oplysninger om ansattes sygeforløb begrænses/afskæres.

Ændring af lov om social pension og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hurtigere udbetaling af opsat pension og skærpede krav til optjening af folke- og førtidspension m.v. samt gennemførelse af levetidsindeksering af folkepensionsalder) (Feb I)

Lovforslaget har for det første til formål at ændre reglerne for opsat pension således, at pension, der opsættes, kan udbetales hurtigere og mere fleksibelt. Derudover strammes kravet til optjening af ret til fuld folkepension, fuld supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og fuld førtidspension, og reglerne tilpasses, så der bliver en bedre sammenhæng med reglerne for folkepensionsalderen. Endvidere harmoniseres reglerne for flygtninges opgørelse af bopælstid ved tilkendelse af førtidspension med reglerne for danskere og andre udlændinge, der kommer til Danmark. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om flere år på arbejdsmarkedet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra juni 2017. Lovforslaget har for det andet til formål at ændre de gældende bestemmelser i ATP-loven om udskydelse af udbetaling af ATP-pension. Bestemmelserne foreslås i lyset af levetidsindekseringen af folkepensionsalderen, der blev indført med Velfærdsaftalen i 2006, ændret, så der anføres aldersgrænser, der kommer til at gælde i forhold til den til enhver tid gældende folkepensionsalder ifølge lov om social pension. 

Ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at implementere resultaterne af de drøftelser, der har været af Metodeudvalgets anbefalinger om psykisk arbejdsmiljø vedrørende Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte.

Ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om bygnings- og boligregistrering, lov om elforsyning, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsdagpenge, lov om sygedagpenge, retssikkerhedsloven m.v. (Styrket indsats overfor snyd med offentlige ydelser) (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen overfor socialt snyd og fejludbetalinger, så indsatsen overfor borgere, der uberettiget har modtaget offentlige ydelser, styrkes. 

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, barselsloven og lov om aktiv socialpolitik (Konsekvensændring i ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven og forslag om kompensation af private arbejdsgivere ved ændring af ferieloven) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at konsekvensændre reglerne om feriedagpenge, ferieydelse og reglerne om ledighedsydelse under ferie i forbindelse med ændring af ferieloven. Formålet med lovforslaget er desuden at kompensere private arbejdsgivere for udgifter i forbindelse med ændring af ferieloven. Det sker ved at private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATPbidrag af forskellige overførselsindkomster nedsættes.

Udpluk fra Energi-, forsynings- og klimaministerens område:

Ændring af lov om registrering af ledningsejere (Ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede ledningsoplysninger og udvidelse af lovens anvendelsesområde) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at effektivisere arbejdsgange ved udlevering af ledningsoplysninger til brug for gravearbejde, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte ledig kapacitet i føringsrør. Lovforslaget udmønter initiativ 6.3 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 fra maj 2016.

Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots) (Okt I) 

Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for alle offentlige institutioner, herunder kommuner og regioner, at ansøge om EU-støtte til etablering af wifi-hotspots, som stilles gratis til rådighed for offentligheden efter det såkaldte WIFI4EU-forslag, der forventes vedtaget i oktober 2017.

Udpluk fra Forsvarsministerens område:

Ændring af lov om net- og informationssikkerhed (Implementering af direktivet om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at implementere direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (NIS-direktivet), på Forsvarsministeriets område. Med lovforslaget vil der for de såkaldte internetudvekslingspunkter (Internet Exchange Points) blive fastlagt en række sikkerhedskrav og underretningsforpligtelser på informationssikkerhedsområdet.

Ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesforordningen) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre konsekvensændringer som følge af EU’s databeskyttelsesforordning, der får virkning fra den 25. maj 2018.

Udpluk fra Justitsministerens område:

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (Okt II)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en generel lov, som erstatter den nugældende persondatalov fra 2000. Lovforslaget supplerer reglerne i den generelle EU-forordning om databeskyttelse, som får virkning fra den 25. maj 2018. Forslaget opretholder og fastsætter således supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for det nationale råderum, som forordningen giver mulighed for. 

Ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, 
lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (Okt II)
Som konsekvens af den generelle forordning om databeskyttelse og databeskyttelsesloven skal der foretages ændringer i en række love, som enten henviser til persondataloven eller indeholder bestemmelser, som regulerer behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i forordningen, og forordningen ikke overlader et nationalt råderum til at opretholde bestemmelserne. Herudover indeholder lovforslaget en ændring af lov om massemediers informationsdatabaser.

Udpluk fra Undervisningsministerens område:

Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Ændring af uddannelsesparathedsvurdering) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en ændring af uddannelsesparathedsvurderingen til de gymnasiale uddannelser og til erhvervsuddannelserne, så den eksisterende vurdering, der træffes på grundlag af en vurdering af elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger, suppleres med en praksisfaglig dimension. 

Ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at afhjælpe administrative og implementeringsmæssige udfordringer samt øge tilgangen af og gennemførelsen for voksne elever til erhvervsuddannelserne gennem justeringer i reglerne om erhvervsuddannelse for voksne (euv) i overensstemmelse med erhvervsuddannelsesreformens  intentioner. Lovforslaget sigter endvidere på at præcisere reglerne om elevers ret til forlængelse af uddannelsesaftaler, f.eks. i forbindelse med barsel, at indføre digitale beviser for erhvervsuddannelserne samt at justere betingelserne for indgåelse af korte uddannelsesaftaler.

Ændring af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid og fordybelsestid m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at implementere de ændringer, der er besluttet som opfølgning på evalueringen af eux. Med lovforslaget indføres for eux-forløb bl.a. begreberne undervisningstid og fordybelsestid, et erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt, ligesom skriftlig prøve i dansk gøres obligatorisk.

Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love 
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har primært til formål at opdatere modelparametrene for erhvervsuddannelser, der indgår i beregningen af det praktikpladsafhængige bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som udtryk for en forventning i forhold til stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft inden for den pågældende uddannelse.

Lovgivning vedrørende et fremtidigt VEU-system, herunder ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område (Justering af VEU-systemet m.v.) (Jan II)
Ekspertgruppen om voksen-, efter- og videreuddannelse afgav sine anbefalinger i juni 2017, som i øjeblikket indgår i trepartsdrøftelser om et fremtidigt VEU-system (Trepart III). Der forventes efterfølgende at blive behov for lovgivning.

Lovgivning vedrørende en ny forberedende grunduddannelse, herunder ophævelse af lov om produktionsskoler, lov om kombineret ungdomsuddannelse og lov om erhvervsgrunduddannelse og ændring af en række love på Undervisningsministeriets område (Ny forberedende grunduddannelse) (Feb I)
I regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark” fra november 2016 og i regeringens udspil om en reform af det forberedende område fra maj 2017 er der lagt op til at styrke kvaliteten og samle tilbuddene på området. Udspillet forhandles i øjeblikket med Folketingets partier, og der forventes efterfølgende at blive behov for lovgivning. En mindre del af udgifterne forventes finansieret via satspuljeaftalen.