Den 29. oktober 2017

Glæde hos Dansk Metal:

Lønmodtagerne får i fremtiden langt bedre muligheder for løbende at udvikle deres kompetencer i takt med kravene på arbejdsmarkedet. Det sker efter at regeringen og arbejdsmarkedets parter søndag den 29. oktober har indgået Trepartsaftale III om voksen- og efteruddannelse

Parterne har forhandlet aftalen siden august måned. Og i følge LO og Dansk Metal vil den nye trepartsaftale være en tiltrængt styrkelse af efteruddannelsesindsatsen i Danmark. Lønmodtagerne får i fremtiden langt bedre muligheder for løbende at udvikle deres kompetencer i takt med kravene på arbejdsmarkedet.

Det bliver nu langt mere attraktivt og enkelt at sende lønmodtagere på voksen-, efter- og videreuddannelse. De økonomiske vilkår styrkes markant i et mere overskueligt og sammenhængende efteruddannelsessystem. 

– Vores fokus i forhandlingerne har fra start været at få sat mere skub i voksen-, efter- og videreuddannelsen i Danmark, og det har vi gjort ved at gøre det mere enkelt for den enkelte lønmodtager og mere økonomisk attraktivt for virksomhederne at sende lønmodtagerne på efter- og videreuddannelse. Aftalen indeholder rigtig mange gode initiativer, hvis mål er at medvirke til at styrke motivationen hos endnu flere private og offentlige virksomheder og lønmodtagere for at deltage i voksen-, efter- og videreuddannelse, siger LO-formanden Lizette Risgaard.

Dansk Metal: Et vigtig skridt på vejen
Trepartsaftalen er et vigtigt skridt på vejen til at løse udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft i det danske samfund. Aftalen styrker både uddannelsesindsatsen for den eksisterende arbejdsstyrke, samtidig med at det såkaldte omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelserne sløjfes i 2018 og på AMU i de kommende fire år. Det vækker stor glæde hos Dansk Metal:

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har kæmpet med næb og klør for at få fjernet de planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne, så med trepartsaftalen har vi taget et skridt i den rigtige retning. Vi bliver simpelthen nødt til at sikre arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked, og det har der været stor forståelse for fra alle parter i forhandlingerne, siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

Millioner til at skifte spor
Fremover er der afsat 95 millioner kroner om året til lønmodtagere, som vil videreuddanne sig eller skifte spor, fordi deres nuværende job er hårdt eller i risiko for at forsvinde på grund af teknologiske fremskridt.

– Hvis knæene eller ryggen er begyndt at genere håndværkeren, eller der ikke længere er brug for så mange postbude, så kan man nu få hjælp til at kunne efteruddanne sig til et andet job. Helt uden om sin arbejdsgiver. Og uden at man selv skal have pungen op af lommen. Det har været afgørende for os at få den mulighed med, siger Lizette Risgaard.

Flere penge til godtgørelse og skoler
Samtidig får virksomhederne flere penge i godtgørelse, når de sender medarbejdere på efteruddannelse – fra 80 pct. til 100 pct. af højeste dagpengesats. Og uddannelsesinstitutionerne får samtidig flere penge og større frihed til at udbyde og afholde mere relevant efteruddannelse:

– Det må selvfølgelig ikke være en underskudsforretning for skolerne at udbyde gode efteruddannelser med kvalitet. Der har været triste historier om skoler, der risikerede at lukke, og det ville have fået katastrofale følger lokalt. Desuden er der gjort op med den hidtidige styring, hvor skolerne hvert år har fået udmeldt et loft for, hvor meget efteruddannelse, de kunne udbyde. Fremover er det behovet for efteruddannelse, der afgør aktiviteten. Så det er vi rigtig glade for at have sikret, siger Lizette Risgaard.

Bedre kompensation og lettere og mere overskuelig indgang
Efter- og videreuddannelsesaktiviteten har været faldende i flere år. Systemet har været for uoverskueligt, og der har været behov for at nytænke, hvordan organiseringen og økonomien i hele Voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) er skruet sammen. Det er i aftalen besluttet, at der fremadrettet skal være én indgang til VEU-tilbuddene. Der etableres en national, elektronisk platform, hvor lønmodtagere kan søge og tilmelde sig kurser. Her vil arbejdsgiverne også kunne ansøge om godtgørelse, når medarbejdere er på uddannelse.

- Som økonomien udvikler sig kan man ikke varetage samme job hele livet uden at dygtiggøre sig undervejs. VEU-tilmeldingen har været alt for bureaukratisk og procedurerne har været indviklede. Med den nye platform gør vi det mere enkelt. Både arbejdsgivere og lønmodtagere bliver nødt til at insistere på efteruddannelse. Det er et fælles ansvar, og det er helt afgørende, at flere benytter tilbuddene om efteruddannelse. Derfor er jeg tilfreds med, at kompensationen fremover løftes fra 80 til 100 pct. af dagpengesatsen når man deltager i AMU-kurser, siger Claus Jensen.

Særlig hjælp til at læse og skrive bedre
Der er også aftalt en særlig indsats for at forbedre danskernes basale færdigheder som at læse, skrive og regne: Parterne har blandt andet aftalt at bruge 100 mio. kr. på en styrket opsøgende indsats over for de danske virksomheder.

– At kunne læse og skrive er en forudsætning for at kunne følge med kravene på arbejdsmarkedet. Men det kan også være skræmmende at tage fat på at få gjort noget ved det, hvis man har brug for at blive bedre. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har fået aftalt at række en hjælpende hånd; både til dem, som har brug for at blive bedre til at læse, skrive og regne, og til dem, som har brug for at blive bedre til grundlæggende it, siger Lizette Risgaard.

- Det er uacceptabelt, at vi har et samfund, hvor så mange voksne medborgere mangler basale færdigheder inden for dansk og matematik. Derfor glæder det mig, at vi i aftalen har afskaffet de økonomiske barrierer, der har været for deltagelse på AMU-kurserne. Hvis man ikke kan læse og regne på et tilstrækkeligt niveau, får man svært ved at gøre sig gældende på fremtidens arbejdsmarked, siger Claus Jensen.

Mangel på faglært arbejdskraft
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer Danmark til at mangle 30.000 faglærte alene på jern- og metalområdet i 2025. Allerede i dag er det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft flere steder i landet. Arbejdsløsheden blandt Dansk Metals medlemmer var i september 2,6 procent, og halvdelen af Dansk Metalslokalafdelinger har nu under to procent arbejdsløse.

- Løsningen på problemet med manglen på kvalificeret arbejdskraft skal tænkes i to spor. Uddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke hvor vores faglærte medlemmer får bedre mulighed for at uddanne sig på videregående niveau og en styrkelse af erhvervsuddannelserne.

- I august 2016 indgik vi en trepartsaftale om op til 10.000 flere lærlinge på virksomhederne. Det er sammen med den netop indgåede aftale væsentlige skridt fremad, siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

Opfølgning på trepartsaftalen
Med den nye aftale har parterne givet håndslag på at holde øje med, om aftalen har den nødvendige effekt, fortæller Lizette Risgaard:

– Nu styrker vi både drifts- og godtgørelsesvilkårene i efteruddannelsessystemet, og vi gør det meget mere enkelt at deltage i efteruddannelse. Og så har vi aftalt, at vi følger aktivitetsudviklingen tæt, for nu skal vi altså have knækket den kedelige nedadgående aktivitetskurve. Det er både vigtigt for den enkelte lønmodtagers fremtid, arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft og samfundsøkonomien, at der nu sættes turbo på efteruddannelsesindsatsen i Danmark, så vi kan få alle med, siger LO-formanden.

---
Dagens trepartsaftale er den tredie i rækken af trepartsaftaler siden regeringsskiftet i 2015.

Læs også:

Aftaleteksten: Trepartsaftale III om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)

19.08.2016 Trepartsaftale II om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft

 
17.03.2016 Trepartsaftale I om arbejdsmarkedsintegration
 
07.02.2016 Trepartsdrøftelser - hvad er det?

---