Sidst opdateret 27. marts 2018

Forligsinstitutionen

Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København

Statens Forligsinstitution, i daglig tale benævnt Forligsinstitutionen, men undertiden også omtalt som Forligsen, er et statsligt organ, som blev nedsat 12. april 1910.

Forligsinstitutionens formål er at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter (strejke eller lockout).

Forligsinstitutionens arbejdsområde og beføjelser er fastlagt i "Bekendtgørelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder" i daglig tale Forligsmandsloven.

Forligsmand Mette Christensen

Forligsmænd
Forligsinstitutionen har tre forligsmænd, hvoraf Ole Hasselgaard, er den ene og tillige formand for forligsmændene. Han har ansvaret for LO/DA-området. En anden forligsmand er Torsten Hesselbjerg som har ansvaret for det grønne område (landbruget, gartnerierne, skovbruget og mejerierne). Og den tredje forligsmand er Mette Christensen, som har ansvaret for det offentlige arbejdsmarked. 

Mette Christensen er tidl. vicepræsident i Sø- og Handelsretten. Hun har været forligsmand siden 1993 og er dermed den af de tre forligsmænd som har siddet længst på posten. I Danmark benyttes titlen forligskvinde ikke.

På teleområdet kender vi Mette Christensen fra august 1993, hvor hun ved en overenskomstfornyelse et kvarter før en strejke kunne brydde ud - dvs. kl. 23:45  - udsatte strejken. Det lykkedes en uges tid efter at opnå forlig, som blev godkendt. Mette Christesen har også i en periode fungeret som formand for afskedigelsesnævnet nedsat af TDC og Lederforeningen i TDC ligesom hun har været næstformand i Teleklagenævnet.

Beføjelser
Det påhviler arbejdsmarkedets parter at fremsende kopi af varsler om arbejdsstandsning til Forligsinstitutionen. 


Herefter kan forligsmanden bestemme at overenskomstforhandlingerne skal fortsætte i forligsinstitutionens regi, dvs. forhandlingerne er underlagt de særlige bestemmelser som Forligsmandsloven fastsætter.

Beføjelserne drejer sig bl.a. om:

  • at overenskomstparterne har pligt til at give møde til forhandlinger på bestemte tidspunkter fastsat af forligsmanden
     
  • at parterne har tavshedspligt om forhandlinger i forligsinstitutionen 
     
  • at en forligsmand kan beslutte at udskyde en varslet konflikt i op til to uger 
     
  • at en forligsmand efter samråd med de to øvrige forligsmænd kan beslutte at en varslet arbejdsstand skal udskydes i yderligere op til 2 uger, hvis en arbejdsstandsning vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner, eller hvor forligsmanden anser arbejdsstandsningen for i øvrigt at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning 
     
  • at forligsmanden kan fremsætte et Mæglingsforslag efter at han har rådført sig med hovedorganisationerne
     
  • at forligsmanden kan beslutte at kæde resultater af forskellige overenskomstområder sammen til én afstemning (sammenkædningsreglen) 
     
  • at Mæglingsforslag fremsat af forligsmanden kræver kvalificeret flertal for at forkaste det 
     
  • at alle, herunder pressen, har tavshedspligt om resultater (herunder delresultater) af afstemninger om mæglingsforslag, indtil resultaterne er offentliggjort af forligsmanden. Dette gælder også selv om oplysningerne gives som såkaldte "forlydender"
     
  • at overtrædelse af forligsmandsloven straffes med bøde eller fængsel