Fejl ved økonomisk rådgivning for overtallige


For ansatte i Nuuday og TDC Net som måtte blive afskediget ifm. overtallighed, tilbyder virksomheden økonomisk rådgivning for dem der har behov for dette.
Både Nuuday og TDC Net har i den forbindelse benyttet Arvad finanshus som uvildig rådgiver.

Efter flere henvendelser fra medlemmer, har vi dog erfaret at det ikke altid foregår på den professionelle måde, man kunne forvente.
Flere har oplevet en mangelfuld rådgivning og nogle har endda fået direkte fejlagtige oplysninger.

Vi har efterfølgende været i dialog med Nuuday og TDC Net, som er blevet gjort opmærksomme på problemet.
Begge virksomheder agter at følge op på sagen, da de betaler for et produkt som bør have en vis kvalitet og give værdi for dem der gør brug af tilbuddet.

Har du derfor eksempler tidligere kollegaer, eller har du selv oplevet mangelful og fejlagtig rådgivning fra Arvad finanshus, bedes du kontakte afdelingen.