Den 15. februar 2010

Forligsmanden venter med at overtage forhandlingerne

Forligsmand Asbjørn Jensen forventer at industriens parter selv forsøger at finde en løsning på overenskomstforhandlingerne

LO og DA måtte mandag en tur i forligsinstitutionen. Det skyldtes, at LO i sidste uge fremsendte første strejkevarsel til i krafttræden 1. marts. Og endnu er der ikke en eneste overenskomst i hus.

Efter dagens møde i forligsinstitutionen oplyser Dansk Metal at forligsmanden ikke for øjeblikket vil blande sig i overenskomsterne. Forligsmanden forventer i første omgang at overenskomsparterne selv forsøger at finde en løsning på stridighederne.

Alene indenfor LO/DA-området skal cirka 600.000 lønmodtagere have fornyet deres overenskomster pr. 1. marts.

DI og CO-industri forhandler Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse to overenskomster gælder direkte for 6.100 virksomheder og omfatter ca. 240.000 medarbejdere.  Men i går gik parterne fra hinanden uden at aftale nye forhandlingsmøder.

Tele Øst
De fleste medlemmer af Tele Øst er omfattet af en af industriens to store overenskomster. Det gælder f.eks. medlemmer af Dansk Metal ansat i Relacom, Atea, Telepunkt og Ericsson Danmark A/S. I TDC A/S og på De Gule Sider A/S gælder Industriens Funktionæroverenskomst suppleret eller erstattet af Særaftaler og lokalaftaler mv. 

Alle venter på industrien
Et forlig på industriens område er retningsgivende for hele det private arbejdsmarked. Det er der flere grunde til. Den historiske begrundelse er, at industriens område dækker de virksomheder som er i direkte konkurrence med udenlandske virksomheder. Nu om dage er årsagen til at alle venter på industrien desuden, at DI har stemmeflerheden i DA. Derfor kan DI reelt bestemer overenskomstslagets gang i hvertfald på de indre linier hos DA.

Forhandlingerne kan overgå til forligsinstitutionens regie
I følge tidsplanen skulle industriens område have opnået forlig i fredags.

På mandagens møde i forligsinstitutionen ønskede forligsmand Asbjørn Jensen en orientering fra hovedorganisationerne, LO og DA om status på de igangværende forhandlinger. Hverken LO eller DA er overenskomstparter. Det er deres respektive medlemsorganisationer som forhandler overensomsterne. Hovedorganisationerne LO og DA har derimod en koordinerende rolle, ligesom forligsmanden er forpligtet til at rådføre sig med LO og DA inden at han kan fremsætte et samlet mæglingsforslag.

Selv om forligsmanden ikke for nærværende vil blande sig direkte i overenskomstforhandlingerne, må overenskomstparterne påregne at forligsmanden på et tidspunkt beslutter at forhandlingerne formelt overgår til forligsinstitutionens regi. Det indebærer, at forhandlingerne omfattes af de særlige bestemmelser som fremgår af forligsmandsloven. Dette er dog ikke til hinder for, at forligsmanden kan anmode overenskomstparterne at forhandle på egen hånd.

Såvel minimallønsområdet som normmallønsområdet skal i hus
Industriens område er et såkaldt minimallønsområde, hvor mindstelønnen, den absolutte bundgrænse for timeløn, forhandles mellem overenskomstparterne, medens den timeløn som den enkelte medarbejder typisk er ansat på ligger højere og efterfølgende forhandles lokalt ude på den enkelte virksomhed normalt en gang om året. Dette er i modsætning til normallønsområdet, hvor timelønnen typisk aftales ved selve overenskomstfornyelse gældende for hele overenskomstperioden.

For at forligsmanden kan strikke et samlet mæglingsforslag sammen har han brug for at der opnås enighed på industriens område, som er det største minimallønsområde, og herudover har han brug for et forlig på et større normallønsområde. Kun derved kan forligsmanden indskrive de bestemmelser i sit mæglingsforslag som skal gælde for alle de områder, hvor der ikke kan opnås forlig. Det største normallønsområde er transportområdet, bestående bl.a. af chauffører og havnearbejdere mv.

I krafttræden af eventuel konflikt
Selv om LO på vegne af forbund og karteller har varslet strejke til den 1. marts, er næsten det eneste sikre, at der ikke udbryder strejke denne dag. Det skyldes, at forligsmanden har mulighed for at udskyde en konflikt i op til 2 gange 2 uger.  Hvis der stadig ikke er opnået forlig, kan en konflikt bryde ud på femtedagen efter udløbet af udskydelsen. Hvis der ikke kan fremsættes et samlet mæglingsforslag, vil en konflikt derfor sandsynligvis kunne bryde ud omkring Langfredag.

Hvis det derimod lykkes for forligsmanden at fremsætte et mægligsforslag vil konfliktvarslerne blive suspenderet medens der pågår afstemning om resultatet. En konflikt vil da kunne bryde ud på femtedagen efter at et nej til resultatet er offentliggjort af forligsmanden.

Hvis der udbryder en konflikt vil den løbe indtil parterne har aftalt en ny overenskomst og den er vedtaget ved afsteming. I en sådan situation må man påregne at en konflikt mindst vil vare en uges tid, da det tager tid at gennemføre en afstemning.

Regeringsindgreb
En anden mulighed for at standse en konflikt er, at et flertal i Folketinget foretager et såkaldt regeringsindgreb og fornyer bestående overenskomster. Siden 1975 har Folketinget foretaget indbreb ved fornyelse af overenskomster 16 gange.

Konfliktunderstøttelse
Ved en korrekt varslet og iværksat konflikt udbetales der konfliktunderstøttelse fra Dansk Metal svarende til dagpengesatsen.